Foreningen Hizmet Danmark søger en engageret frivillig medarbejder mellem 3-6 måneder. Skriv en mail til sekretariat@hizmet.dk hvis du er interesseret.
Om os
Foreningen Hizmet Danmark er en bevægelse, der har fokus på socialt samfundsengagement med en fælles vision om at bidrage til at skabe en bedre verden. Gennem frivillig indsats ønsker vi at bidrage til bedre sameksistens ved at tage initiativer til forskellige samfundsnyttige tiltag og aktiviteter. Vores mål er at skabe en bæredygtig og meningsfuld indflydelse på vores lokalsamfund ved at styrke fællesskabet og løse vigtige sociale udfordringer. Vi har fem generelle arbejdsgrupper, herunder nødhjælpsaktiviteter, mentorordning, interkulturel og -religiøs dialog, religiøse aktiviteter og menneskerettigheder. Derudover har vi også et aktivitetsudvalg samt sport- og sundhedsudvalg.
For mere information se venligst vores Instagram-profil; Hizmet Danmark.
Hvorfor være frivillig medarbejder?
Som frivillig medarbejder hos os får du rig mulighed for at udvikle dig på forskellige områder, bl.a. ved at deltage aktivt i planlægning og udførelse af vores projekter. Perioden ønskes i minimum 3 måneder, men vi er åbne over for forlængelse. Efter endt arbejde vil det være muligt at modtage et referencebrev på baggrund af dit arbejde.
Du vil primært stå for arbejdsopgaver i vores sekretariat, herunder især:
– Koordinering af vores bookingsystem
– Netværksudvikling
– Medorganisator til vores begivenheder/arrangementer
– Generel mødedeltagelse
Dine opgaver vil desuden omfatte fundraising, kommunikation, projektledelse, events og meget mere. Dette er en enestående mulighed for at opbygge praktisk erfaring inden for nonprofit-sektoren samt bidrage til samfundsnyttigt arbejde.
Kvalifikationer
Du er engageret og motiveret til at gøre en positiv forskel.
Studerer eller har interesse for nonprofit-ledelse, socialt arbejde eller relaterede områder.
Gode kommunikationsfærdigheder.
Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams.
Fleksibel og villig til at lære.
Gode sprogfærdigheder i dansk og engelsk
Hvad tilbyder vi?
Mulighed for at arbejde i et inspirerende miljø med dedikerede kollegaer.
Mentorstøtte og træning i nonprofit-sektoren.
Mulighed for at udvikle og implementere projekter, der har en reel indvirkning på samfundet.
Et referencebrev på baggrund af dit arbejde.
Varighed og Arbejdstid
Perioden kan tilpasses dine behov og studiekrav, men en varighed på mindst 3 måneder foretrækkes.
Skriv gerne en mail til sekretariat@hizmet.dk hvis du er interesseret.