Hyggeklub
En gang om ugen mødes mentorer med deres mentees for at styrke fællesskabet og få dannet nye relationer på tværs af kulturelle baggrunde. For at fremme de unges alsidige udvikling og demokratiske dannelse, fokuseres der på at have en motiverende tilgang til tingene, hvor de unge mødes i øjenhøjde. Vi stræber efter at skabe et åbent forum, hvor kritisk tænkning, åbensindethed og imødekommenhed er væsentlige faktorer for at skabe en fælles dialog. Vi tager udgangspunkt i emner, der interesserer mentees, og der bliver derfor talt om alt mellem himmel og jord.
Indhold:
- Kreative aktiviteter
- Spille diverse brætspil
- Madlavning
- Bagning
- Fælles læsning af videnskabelige og kulturelle tekster eller en bog efter interesse
Ture:
- Skøjtning
- Biograf
- Forlystelsesparker
- Bowling
- Picnic/grill
- Fælles middag på skift hos hinanden
- Trampolinparker
Aldersgruppe: 11+
Hvor: Hizmet Danmark eller andet sted efter aftale (møder kan foregå hos deltagere)
Hvornår: Mentorer fastsætter en fast ugedag
Pris: Gratis – dog egenbetaling for eksterne aktiviteter
Lektiehjælp
Der er mulighed for at søge om lektiehjælp fra 6. klasse og opefter. Mødestedet aftales indbyrdes mellem elev og lektiehjælperen.
Hjælp til Større Skriftlige Opgaver på ungdomsuddannelser
Foreningens mentorer tilbyder at hjælpe med bl.a. inspiration, planlægning, litteratursøgning og korrekturlæsning ifm. de større skriftlige opgaver, der skal skrives på ungdomsuddannelser.
Ovenstående hjælp tilbydes af frivillige mentorer tilknyttet foreningen og er derfor gratis.
Aldersgruppe: Fra 6. klasse
Hvor: Hizmet Danmark eller andet sted efter aftale
Hvornår: Aftales mellem elev og lektiehjælper
Pris: Gratis
Camps
Udover de ugentlige møder i hyggeklubben, afholder foreningen camps i skoleferier (sommer-, efterårs-, vinter- og påskeferien). Vi lejer en hytte eller et sommerhus i Danmark for at skabe mulighed for fordybelse. Hver camp har et tema, som fastsættes efter behov. Det kan være eksamenslæsning for universitetsstuderende, eksamensforberedelse for 8.- 9 klasse og/eller læsning af værker, der henvender sig til målgruppen.
Formålet for camps er at imødekomme unge og børns forskellige behov, herunder for deres faglige, kulturelle og spirituelle udvikling.
Aktiviteter kan bl.a. bestå af:
- Bål
- Fælles madlavning
- Fælles bagning
- Læsning
- Svømning
- Selskabslege
- Puslespil og andre brætspil
- Udforskning af naturen
Aldersgruppe: 13+
Hvor: Efter aftale
Varighed: Fra 3 dage og efter aftale
Hvornår: I skoleferierne
Pris: Dagspris 50 kr.