I går afholdte Hizmet Danmark åbningsfest, og det var en helt fantastisk aften, der overgik alle forventninger!
Vi har i flere måneder arbejdet intensivt på at planlægge denne helt specielle aften, der har en stor betydning for os som en nyudviklet forening.
Det har været en ære at kunne dele denne aften med vores netværk, medlemmer, samt samarbejdspartnere.
Til åbningsfesten havde vi gæster fra bl.a. statslige, lokale og nationale organisationer der arbejder indenfor religion og kultur, kirkelige samfund, hjælpeorganisationer, uddannelse og pædagogik, samt dialog.
Undervejs i programmet fik vores gæster et indblik i Hizmet Danmark og Hizmet globalt, samt dennes kerneværdier; fredelig sameksistens, frivillighed, uafhængighed, social ansvarlighed og medmenneskelighed.
De positive tilbagemeldninger og støtte vi har fået motiverer os til at udvikle vores fremtidige arbejde.
Vi ser frem til at igangsætte de forskellige projekter, som er under planlægning!